Målgruppe: 7.-9. kl.

Fag: kristendom, dansk

Periode: hele året

Tidsforbrug: 15 lektioner incl. kirkebesøg

Tilmelding: inden 9. august

 

Går det hele ad helvede til? Er der overhovedet nogen, der tør håbe på noget? Eller går det ligefrem bedre end nogensinde før?

Spørgsmål som disse danner udgangspunkt for dette landsdækkende projekt, der zoomer ind på den frygt for fremtiden, der synes allestedsværende både i nyheder, film, litteratur og samfund.

Dystopierne er både skræmmende og fascinerende, men hvorfor fylder utopierne og håbet så lidt?

I projektet reflekteres over frygten og håbets betydning for den måde , mennesker lever deres liv på. Frygt og håb går hånd i hånd i projektet, hvor eleverne skal arbejde med dystopier, utopier, helvedes- og paradisforestillinger i kristendom og islam - fortællinger der siger noget om, hvad mennesker har frygtet og håbet før og nu.

Eleverne introduceres til den dystopiske genre med en ny novelle skrevet til projektet af Kenneth Bøgh Andersen. Novellen baserer sig på romanen "De hvide Mænd" og skildrer et samfund præget af kontrol og præstationsræs. Universet udfoldes yderligere i et brætspil, hvor eleverne bliver udsat for forskellige etiske dilemmaer, og hvor de skal forsøge at balancere overlevelse med hensynet til andre mennesker.

Projektet indeholder også et digitalt bibliotek med eksempler på dystopier, utopier, helvedes og paradisforestillinger. I hver af projektets faser indsamler eleverne materiale til et endeligt produkt, hvor de skal give deres egne tanker om frygt og håb et kreativt udtryk - heri indgår også et kirkebesøg.

 

Tilmeldte lærere modtager:

  • Novellen, lærervejledning og brætspil
  • Adgang til hjemmeside med baggrundsviden og elevopgaver
  • Kirkebesøg

 

Tilmeld

 

 

Årsplan 2019-2020

Læs om alle tilbud i topmenuen eller download årsplanen til udskrift:

Download årsplan